FOR UDSTILLERE

Oplægslokaler

Oplægslokalerne er bygget op i Hal C sammen med udstillingen. 
> Se placering af oplægslokalerne her
Bestilling af oplægslokaler sker via bestillingsmodulet, når du bestiller din stand. Du vælger selv tidspunkt og lokale. 
Prisen er 2.500-5.000 kr. ekskl. moms. Prisen afhænger af tidspunkt for oplægget og lokalets størrelse – se oversigt nedenfor. 
Der kan max. bestilles 3 oplægslokaler pr. udstiller. 
Et oplæg varer 45 minutter. Der er ingen forhåndstilmelding for besøgende til oplæggene. Vi opfordrer til, at jeres oplægsholdere er til stede på jeres stand umiddelbart efter oplægget. 

Praktisk info om oplægslokaler

Udstyr i alle oplægslokaler: Et trådløst headsæt, højttalere, lærred, projektor, computer med Office-pakken, internet. 
Medbring selv: Presenter/laserpointer, hvis I har brug for det.  
Jeres præsentation skal medbringes på et USB-stik eller uploades i skyen. Ønsker I at benytte eget computerudstyr, skal I skrive til Jens Røgen på jro@pha.dk inden 1. marts 2022.
Ekstra teknisk udstyr: Har I brug for ekstra teknisk udstyr, kontakt Jens Røgen på jro@pha.dk
Ved hvert oplæg er der tilknyttet en Lærfest-medarbejder og it-supporter, som kan hjælpe ved praktiske problemer.  

Beskriv oplæg inden 20.11.21

Vi annoncerer for jeres oplæg her på hjemmesiden og i Lærfest-magasinet. I skal derfor beskrive indhold af jeres oplæg i bestillingsmodulet senest den 20. november 2021.
Jeres beskrivelse må max. fylde 270 anslag inkl. mellemrum, overskrift og navn på arrangerende udstiller. 

Fik du ikke tilkøbt oplægslokale eller beskrevet dit oplæg?

Find den bekræftelsesmail, som du modtog, da du bestilte stand. Den er afsendt fra vores system, Trippus.

I den mail er der to links.

Find det link, der hedder: "Klik her for at redigere tilvalg til din bestilte stand". Her kan du tilkøbe oplægslokale, såfremt der stadig er ledige lokaler. Ellers kan du komme på venteliste. 

Find det link, der hedder: "Klik her for at godkende/redigere dine kontaktoplysninger". Her kan du indtaste/ændre beskrivelse af oplæg.